Prototyper

Design handler om at skabe objekter eller programmer, der kan hjælpe mennesker til at opnå noget bestemt. Vi vil i denne bog bruge en samlet betegnelse produkt om det, der skabes. Heri ligger det ikke, at det nødvendigvis er et kommercielt produkt, der skal ud på et marked og sælges. Det kan også være noget, som ikke skal tjene penge til nogen. Så ordet produkt betyder i følgende "bare" det, der skal designes.

Når vi designer et produkt til nogen, så kunne en tilgang være at skabe vores produkt, og så sende det ud til dem, der skal bruge det, nemlig brugerne. Det vil ikke være en god idé! For hvordan kan vi vide, at nogen faktisk er interesseret i vores produkt? Hvordan kan vi vide om nogen kan finde ud af at anvende vores produkt? Og hvordan sikrer vi, at produktet faktisk opfører sig som tænkt, når det kommer ud i den virkelige verden?

Svaret på disse spørgsmål er, at vi laver prototyper af produktet. En prototype kan defineres således:

Formålet med prototypen er at have noget, som vi kan vise en bruger, og som vi kan få feedback på. Vi behandler brugertest i det næste afsnit. Men først ser vi på forskellige typer af prototyper.

Lo-fi og hi-fi prototyper

Der eksisterer rigtig mange former for prototyper. Så derfor giver det mening at inddele dem alt efter, hvor tæt de er på det endelige produkt. Vi anvender betegnelserne lo-fi og hi-fi. Betegnelsen lo-fi kommer af det engelske "low fidelity", hvilket kan oversættes til "lav trofasthed". Det betyder i denne sammenhæng, at prototypen er langt fra det endelige produkt. For eksempel kan der være forskel i anvendelsen af materialer, eller at prototypen overhovedet ikke ligner, rent fysisk, det tænkte produkt.

Den anden betegnelse hi-fi kommer også fra engelsk og betyder "high fidelity", hvilket kan oversættes til "høj trofasthed". En hi-fi prototype vil være tæt på det endelige produkt, enten i udseende eller i funktionalitet (eller begge del).

Det vigtigt at holde sig for øje, at inddelingen lo-fi og hi-fi ikke er to kasser, men derimod et spænd. Det vil sige, at vi kan tale om, at prototyper kan være mere eller mindre lo-fi eller mere eller mindre hi-fi. Hvor skiftet mellem lo-fi og hi-fi, så ligger kan der ikke gives noget endegyldigt svar på. Men en tommelfingerregel kunne være, at vi er nærmere hi-fi end lo-fi, når enten prototypens udseende eller dens virkemåde er tæt på det endelige produkt.

Papirprototyper

Den første prototype, det giver mening at lave, vil i langt de fleste tilfælde være en papirprototype. Denne prototype laves ved at man tager et eller flere stykker papir/pap, og så tegner på det. Det kan være der tegnes omridset af en mobiltelefon, hvori der tegnes knapper og lignende, der udgør en apps brugergrænseflade. Hvis det er en fysisk ting, så tegner man den fysiske ting.

Formålet er, at hurtigt at få lavet en skites af det vi har tænkt, og som vi hurtigt kan afprøve. Hvis ideen bag prototypen viser sig at være dårlig, så skal vi smide prototypen ud og prøve med noget andet. Derfor er det vigtigt, når man laver en papirprototype, at man ikke bruger en masse tid på at lave pæne tegninger. Jo mere energi, der brugt på at lave en papirprototype, jo sværere er det at smide den ud bagefter. Faren ved pæne tegninger er, at man holder fast på en dårlig idé, fordi man har investeret for meget tid i prototypen.

Ideen med papirprototyper er at lave flere tegninger, der hver især viser forskellige billeder alt efter, hvad der er kan ske, når en bruger anvender det tænkte produkt. På den måde kan man indfange det dynamiske i anvendelse af ens produkt.

Et eksempel på en papirprototype, der er en elektronisk nøgle til en dør, kan ses herunder. Først har vi den elektroniske nøgle.

Og her har vi det døren skal vise. Der er tegnet piktogrammer over et dørhåndtag.

Det første billede viser et stykke pap, hvor der er indtegnet tre knapper. På hver knap er der tegnet symboler, der burde fortælle, hvad knappen gør. Ideen er, at hver knap svarer til hver af de tre ruder i billede to. Det har ikke taget undertegnet længere end 5-10 minutter at tegne de to ovenstående tegninger.

Så generelt:

• Papirprototyper er et første forsøg på at lave noget, der kan undersøges.
• Papirprototyper kan være ting, der ikke findes endnu.
• Papirprototyper skal kunne smides ud, hvis de ikke er gode.
• Papirprototyper skal derfor laves hurtigt og ikke alt for pænt.
• En papirprototype er altid en lo-fi prototype.

Fysiske prototyper

Efter papirprototypen, som ingenting kan, men som ligner, så kan det være nødvendigt at skabe en prototype, der kan noget, men som ikke ligner. Dette kan laves ved hjælp af en fysisk prototype. Der findes forskellige platforme (små computere), der kan programmeres til alt muligt. Netop fordi de kan programmeres, kan de anvendes til at undersøge om forskellige handlinger er mulige for brugeren. For eksempel kan vi få en dør til at åbne sig, hvis bestemt person kommer tæt nok på døren, men være lukket for alle andre?

Vi giver et eksempel på en fysisk prototype, der har til formål at få brugeren til gå i en bestemt hastighed.

Prototypen består af to micro:bit. På billede 1 kan den ene micro:bit ses i en plastikpose, der er spændt om benet. Den anden micro:bit (billede 1,2 og 3) fortæller brugeren vedkommende går for langsomt (billede 2), rammer hastigheden (billede 3) eller går for hurtigt (billede 4).

Denne prototype er programmeret til at gøre noget bestemt. Det, prototypen kan anvendes til, er at undersøge, om det er muligt for folk at holde tempoet, men også at undersøge om det, der er programmeret, virker. Således er den fysiske prototype tættere på det endelige produkt, men vi skal nok ikke regne med, at brugeren vil sætte en plastikpose fast til benet. Så det er stadig en lo-fi prototype. Vi kan selvfølgelig nærme os en hi-fi prototype ved at se på indpakningen af udstyret.

Så generelt:

• Fysiske prototyper kan noget.
• Fysiske prototyper skal programmeres før de kan noget.
• Der er flere ting vi kan undersøge med en fysisk prototype.
• En fysisk prototype er mere hi-fi end en papirprototype, men er stadig en lo-fi prototype.

Afrunding

Vi har ovenover præsenteret prototypebegrebet og vist to eksempler på prototyper. Prototyperne skal dog anvendes til noget, nemlig til undersøge om brugeren af vores produkt kan anvende produktet. Vi ser derfor på brugerundersøgelser med prototyper.